Kropsterapi
Body SDS behandling er en helhedsorienteret form for kropsbehandling, der kombinerer massageteknikker, åndedrætsteknikker, bevægelse og frigørelse af leddene, pulserende bevægelser, aku- og zonetryk og samtale.
En Body SDS behandling tager udgangspunkt i din aktuelle situation, dine behov og ønsker, men ligeså meget hvad jeg kan mærke i din krop.
Jeg sætter gang i dit kredsløb og aktiverer en gennemstrømning i kroppen, som gør det lettere at løsne dine muskelspændinger, smerter og blokeringer. Jeg hjælper dig med at skabe bedre kontakt til din krop både fysisk og psykisk. Dit åndedræt er en vigtig del af behandlingen.
I mit arbejde som Body SDS-terapeut har jeg gode erfaringer med at hjælpe mennesker med:
-
At reducere/behandle stress, angst, depression og andre psykiske udfordringer.
-
At reducere/behandle smerter eller spændinger fx mussearm, smerter i ryg og nakke, hovedpine mv.
-
At skabe indre ro, frit åndedræt, velvære, energi og fysisk og psykisk overskud i hverdagen.
Behandlingen hjælper dig med at skabe bevidsthed, liv og balance i kroppen. Den beroliger dit nervesystem og skaber kontakt til underspændt, overspændt og blokeret væv, muskler, led og organer. Via tryk, grundåndedræt og pulsering inviteres din krop til dyb afspænding og til at give slip. På den måde understøttes din proces og kroppens naturlige selvhelbredelse.
I behandlingen vil jeg hjælpe dig med at forstå din krops signaler og med at være nysgerrig på årsager og sammenhænge, så du lærer dig selv bedre at kende. Jeg vil hjælpe dig til at formidle kontakt til og skabe større bevidsthed om dine følelser, dine grænser og dine behov.
Et samarbejde mellem os hvor jeg inviterer dig til nysgerrighed, forståelse, accept og ansvar. Du vil opleve både forandringer, indsigt og velvære.